FŠ­u÷ryggi ■jˇ­arinnar og landb˙na­urinn

Hvernig tryggjum vi­ ═slendingar fŠ­u÷ryggi ■jˇ­arinnar? E­a er ekkert slÝkt til sem kallast mß ■vÝ nafni og eru vesturlandab˙ar trygg­ir gegn ÷llum ■eim vanda sem hugsanlega getur valdi­ fŠ­uskorti?

╔g hef lengi velt ■essum ■Štti ÷ryggismßla landsins fyrir mÚr ßn ■ess ■ˇ a­ komast a­ ßkve­inni ni­urst÷­u. Held a­ vi­ Šttum samt a­ fara okkur varlega Ý a­ opna landi­ fyrir flˇ­i erlendra landb˙na­arafur­a sem gŠtu valdi­ ■vÝ a­ Ýslenskur landb˙na­ur bi­i ska­a af. Ekki mß misskilja ■essi or­ ß ■ann veg a­ landb˙na­urinn sÚ heilagur og ˇsnertanlegur. SÝ­ur en svo. Hann nřtur mikilla styrkja af almannafÚ og yfrir viki­ ß a­ gera kr÷fur til hans.

Ekki er einfalt mßl a­ bera saman ver­lag ß t.d. matv÷ru ß milli landa. Ůar kemur margt til ßlita eins og til dŠmis Ýb˙afj÷ldi landsins og hlutfall innflutnings ß matv÷ru, ■.e. a­ hve miklu leyti eru matv÷ru framleiddar innanlands og hversu miki­ er nau­synlegt a­ flytja inn. SÚ gert rß­ fyrir ■vÝ a­ frjßls ver­myndun rÝki Ý landinu ■ß mß frekar b˙ast vi­ ■vÝ a­ marka­ur rß­i ver­myndun nema ■vÝ a­eins og stjˇrnmßlamenn geri innanlandsframlei­slu hŠrra undir h÷f­i en innfluttri.

Ůannig er ■a­ hÚr ß landi, l÷g­ eru tollar, gj÷ld og řmsar a­rar takmarkanir ß innfluttar landb˙na­arafur­ir til ■ess a­ styrkja innanlandsframlei­slu.

Margir krefjast ■ess a­ innflutningur ver­i gefinn frjßls, Ýslenskur landb˙na­ur eigi a­ geta sta­i­ jafnfŠtis ˙tlendum ■egar kemur a­ vali neytandans Ý verslunum hÚr ß landi.

╔g er varkßr, kannski Ýhaldssamur, og ■ˇ Úg sÚ hlyntur frelsi leyfi Úg mÚr a­ ástaldra vi­ og Ýhuga řmis ßlitamßl. Sko­um nokkur sem benda til ■ess a­ ekki skyldi gefa innflutning landb˙na­arafur­a alveg frjßlsan:áá á

  • Framlei­sla er dřrari hÚr ß landi vegna nßtt˙rulegra a­stŠ­na, uppskerur miklu fŠrri en erlendis.
  • Framlei­sla hÚr ß landi er älÝfrŠnni" en vÝ­ast hvar annars sta­ar. Til dŠmis mß ekki nota f˙kkalyf Ý fˇ­ur og hormˇnanotkun er b÷nnu­, varnir gegn skordřrum ver­a a­ vera nßtt˙rlegar osfrv.
  • Vegna sj˙kdˇmsvarna er innflutningur ß erlendum dřrastofnum er miklum takm÷rkunum hß­ur og ■ar me­ ver­ur ÷ll rŠktun erfi­ari.
  • FŠ­u÷ryggi landsins byggist ß ■vÝ ef einhver ˇgn ste­jar a­ annars sta­ar ■ß Štti ■jˇ­in a­ geta brau­fŠtt sig. Nefna mß styrjaldir, nßtt˙ruhamfarir af einhverju tagi, hrun Ý vi­skiptum milli landa og fleira.
  • Landb˙na­ur er alls sta­ar ni­urgreiddur og vÝ­ast deila menn um rÚttlŠti slÝkra styrkja. Ver­i slÝkir styrkir lŠkka­ir e­a aflag­ir hŠkkar ver­i­ a­ sjßlfs÷g­u.

Vi­ ■urfum a­ muna eftir gosinu Ý Eyjafjallaj÷kli 2010 er fulgumfer­ st÷­va­ist um nßnast alla Evrˇpu. Fyrir viki­ drˇ ˙r innflutningi ß matvŠlum og ÷­rum v÷rum sem framleiddar voru utan Evrˇpu.

Spurningin sem hvÝlir ß mÚr og m÷rgum ÷­rum er einfaldlega s˙ hvort ekki sÚu hugsanlega a­stŠ­ur sem geta tafi­ e­a komi­ Ý veg fyrir innflutning ß landb˙na­arafur­um Ý lengri e­a skemmri tÝma.á

Er einhver ■ess fullviss um a­ nßtt˙ruhamfarir utan ═slands, Ý Evrˇpu e­a annars sta­ar, geti ekki valdi­ h÷rumungum Ý landb˙na­arframlei­slu sem bitnar ß okkur? ┴ sama hßtt mß nefna herna­arßt÷k e­a styrjaldir. Og sÝ­ast en ekki sÝst mß ekki gleyma ■eirri ˇgn semstafa­ getur af leka og ˇh÷ppum Ý kjarnorkuverum.

Ůetta mßl er flˇki­ og ßstŠ­a til a­ staldra vi­ og huga a­ framtÝ­inni.á


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Senda Ý CCI | Haf­u samband